INDKØBSKURV
Antal: 0
DKK: DKK 0,00

Vand skal der til – Esbjerg Vandforsyning 1896-1996

Varenummer: 122

Beskrivelse:

Vand skal der til – Esbjerg Vandforsyning 1896-1996

Den 10. december 1996 er det 100 år siden, der første gang blev ledt vand fra vandværket i Vognsbøl ind til byen. Som et led i festligholdelsen af Esbjergs kommunale Vandforsynings 100 års jubilæum blev Esbjerg Byhistoriske Arkiv bedt om at skrive Vandforsyningens historie, som hermed foreligger. Det er ikke kun en beskrivelse af selve Vandforsyningens udvikling, men i lige så høj grad et forsøg på at belyse, hvad der i byens socialstruktur og erhvervsudvikling betingede denne. Da arkivet fik opgaven, havde Poul Agerbæk, Svend Laursen, og Olaf Olafsson fra Vandforsyningen allerede gennem tre vintre samlet materiale sammen om Vandforsyningens historie. De deltog nemlig i kurset Lokalhistorisk Værksted, der blev afholdt på arkivet af Jørgen Dieckmann Rasmussen. Det materiale, de havde samlet, stammede fortrinsvis fra Vandforsyningens eget arkiv, Esbjerg Kommunes Arkiv og Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Bogen bygger på dette materiale suppleret med andet arkivalsk materiale, lokale aviser og lokalhistorisk litteratur. Det har ikke været nogen let opgave at finde supplerende materiale, for Vandforsyningen er åbenbart kun interessant, når den ikke fungerer, altså når der er ledningsbrud, forbud mod havevanding, vandet er forurenet og lignende. 

Jeg vil gerne takke alle, der har hjulpet med bogens tilblivelse: Poul Agerbæk, Svend Laursen, og Olaf Olafsson, der har indsamlet materiale, Vera Pedersen, der har læst et utal af aviser, teknisk tegner Eva Alexandersen fra Vandforsyningen og fotograferne Brian Kristensen og Torben Meyer, der er ansvarlige for en del af illustrationerne, samt Else Kierstein, der har stået for omslaget. - Sidst med ikke mindst vil jeg takke Svend Laursen, der beredvilligt har bistået med sin viden i de fem måneder, der har været til at skrive bogen. 

Desuden er kapitel 3, Tårnet på det højeste punkt og kapitel 8, Vand i fremtiden skrevet af arkivleder Jørgen Dieckmann Rasmussen, der i øvrigt har bistået med gode råd og oplysninger. 

Esbjerg i november 1996
Else-Marie Poulsen
(forord)

Produktinfo:
Titel: Vand skal der til – Esbjerg Vandforsyning 1896-1996
Forfattere: Else-Marie Poulsen og Jørgen Dieckmann Rasmussen
Udgivet af: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Serie: Skriftrække B nr. 18
Udgivelsesår: 1996
Produktion: Kiva Grafisk, Esbjerg
Tryk: Tarm Bogtryk & Offset
Omslagslayout: Arkitekt Else Kierstein
Format: Ill. indb. (20,8 x 21,1 x 1,2 cm)
Sideantal: 142
Vægt: 503 g
Pris: 148 kr.
ISBN: 87-89085-21-3
ISSN: 0902-3925
DKK 148,00
Leveringsbetingelser

Lager status:
50 stk. på lager.50 stk. på lager.
503 gr. Varenummer: 122
KONTAKT
Esbjerg Byhistoriske Arkiv - Torvegade 47 - 6700 Esbjerg - Telefon 76 16 39 00 - CVR 29189803
ÅBNINGSTIDER
Man.-ons. 10-16.00
Torsdag 10-17.00
Fredag 10-13.30
Klik her for vores mobilside