Ud i den store verden – Passagersejladsen fra Esbjerg 1875-2009

Ud i den store verden – Passagersejladsen fra Esbjerg 1875-2009

I 1868 blev det på Rigsdagen besluttet, at der skulle bygges en havn ved Esbjerg Kleve. Forinden havde der været stor modstand mod at etablere en havn på denne fattige og barske kyst, og mange var stadig skeptiske. I en lille bog om Jyllands Vestkyst skrev forfatteren A. Falkman i 1879 om Esbjerg. Han ynkede de mennesker, som boede »i denne ruin af en stor tanke«, og var sikker på, at Esbjerg »ingensinde vil blive den store Nordsøhavn, som Jylland så højligt trænger til«. Udviklingen gjorde dog alle pessimister og sortseere til skamme.

Med bygning af havnen, som blev taget i brug i 1874, opstod der et bysamfund. Esbjergs første befolkning var et sammenrend af tilflyttere. De fleste var arbejdere, som skulle bygge den nye havn og anlægge jernbanen, og derudover kom der handelsfolk, fiskere og eventyrere, der her fandt et fristed. I de følgende år kom byen under hastig udvikling, og indbyggertallet steg fra 1.550 i 1880 til 13.400 i 1901. I dag er Esbjerg en storby med over 82.000 indbyggere.

Grundlaget for anlæggelsen af havnen var eksport af levende stude til Storbritannien. Allerede fra middelalderen havde Danmark en stor eksport af stude, som fra Nordjylland blev drevet ned gennem Jylland til studemarkerne i Slesvig og Holsten, hvorfra de blev udskibet til Nederlandene og England fra havnene i Hamborg, Husum og Tønning. Med den tabte krig i 1864 blev Danmark afskåret fra disse havne. Det fik jyske storeksportører af stude til at gentage tidligere ønsker om at få en udskibningshavn på Jyllands vestkyst, og i april 1868 vedtog Rigsdagen en lov om en havn ved Esbjerg.

Den nye havn blev taget i brug i 1874, og DFDS åbnede en sejlads med stude over Nordsøen til Storbritannien. I forbindelse med studeeksporten begyndte rederiet i 1875 at medtage rejsende i kreaturskibene, alt efter hvad pladsen tillod.

I 1870rne fik den danske studeeksport hård konkurrence fra oversøiske lande, og i slutningen af 1870rne lagde både England og Tyskland told på import af levende kreaturer og svin. Det blev anledningen til omlægningen af dansk landbrugsproduktion til forarbejdede produkter som smør og bacon. På grund af mund- og klovesyge lukkede Storbritannien i 1892 permanent for importen af levende dyr, herunder også stude fra Danmark. Til afløsning af kreaturskibene indsatte DFDS i slutningen af 1890rne en serie nye skibe, som foruden landbrugsprodukter og stykgods også kunne medtage et større antal passagerer.

Efter år 1900 steg rejseaktiviteten mellem landene markant, og som porten ud til den store verden lå Esbjerg godt placeret for den stigende trafik af rejsende over Nordsøen.

Det fik DFDS til at indsætte større skibe med mindre lastkapacitet, men med plads til mange passagerer. En del af disse var udvandrere, der fra England fortsatte rejsen til USA, Canada, Australien eller Argentina.

Efter 1. Verdenskrig opstod der et rejseboom, og i de følgende år sejlede en lang række store passagerskibe på faste ruter mellem Esbjerg, Storbritannien samt Frankrig og Belgien.

I 1935 blev der med Lillebæltbroens åbning og indsættelse af lyntog etableret direkte togforbindelse mellem Esbjerg og København med lyntoget Englænderen, hvor endestationen i Esbjerg var Havnebanegården på Englandskajen. Hermed blev Esbjerg et trafikknudepunkt for rejsende, som ville til og fra Danmark eller Skandinavien og ud i den store verden.

Begrundelsen for at fortælle om denne omfattende passagersejlads, der i mange år har været en væsentlig del af trafikken på Esbjerg Havn, er den store interesse, mange af byens borgere havde, og nogle vel stadig har, for denne sejlads og de skibe, der gennem årene i pendulfart har sejlet tusinder af rejsende over havet. Bogen beskriver passagersejladsen fra Esbjerg i årene 1875-2009 og fortæller desuden om nogle af de mange passagerskibe, der har besejlet Esbjerg Havn. Noget i beskrivelsen vil være overset og andet udelukket. Den omfattende eksport af landbrugsprodukter og øvrige godstransport samt havnens mange andre aktiviteter ligger uden for bogens emne og er derfor ikke omtalt.

Esbjerg i september 2009
Johs. Bredmose Simonsen
(forord)