Thue og hans tid

Thue og hans tid

»Thue og hans tid« er forhenværende og nu afdøde studielektor Dorthe Petersens historie om sin bror, Jens Thue Jensen, der blev henrettet af tyskerne i Ryvangen den 10. marts 1945, 22 år gammel.

Bogen handler om 1930'erne og 1940'erne med besættelsestiden og broderen Thues aktiviteter som frihedskæmper som hovedtema. Dorthe Petersen skriver om hjemmet og familien i Bramming, skolegangen på Ribe Katedralskole og sin egen uddannelse til lærer. Hun fortæller, hvordan broderen kom ind i modstandsarbejdet og om hans modstandsgruppe, Bramming-gruppen. Til sidst hører vi om tilfangetagelsen, henrettelsen og familiens oplevelse af denne tragedie.

De fleste beretninger om modstandskampen under besættelsen handler først og fremmest om »heltene«: om frihedskæmperne og deres kamp mod den tyske besættelsesmagt.

Dorthe Petersen fortæller imidlertid også om modstandsfolkenes familier og venner og deres kamp. De levede under et hårdt psykisk pres, hvor både vished og uvished om modstandsfolkenes aktiviteter, samt angst, var en daglig belastning. Og familien og vennerne var det, der efter henrettelserne måtte leve med chokket og sorgen.

Bogens forord af Dorthe Petersen:

I 1977 påtog min søster Lise sig at registrere de breve dokumenter, avisudklip og andet materiale om vores bror Jens Thue Jensen, der fandtes i vores mors gemmer, da hun døde på Plejehjemmet Solgården i Bramming.

Uddrag fra materialet blev anvendt til en oversigt over Thues sidste år. Den var beregnet for familien.

Jeg ville dog gerne vide mere om, hvad der var foregået, men det var svært at komme i gang med at søge efter oplysninger, der ikke stod i de gemte papirer.

Først da Palle Schmidt, forhenværende rektor for Esbjerg Seminarium, i 1986 åbnede Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-1945, fik jeg adgang til utrykte kilder, som jeg ikke tidligere havde haft kendskab til. Samtidig var jeg gået på pension, så jeg kunne bruge min tid, som jeg ville, men jeg fik alligevel ikke rigtig noget fra hånden.

Det hjalp først, da jeg i 1989-1990 fulgte et kursus i erindringsskrivning på Byhistorisk Arkiv i Esbjerg under ledelse af arkivar, cand. mag. Morten Mortensen. Der fik jeg kyndig vejledning, men først og fremmest blev jeg »holdt i ørerne«, idet vi kursister satte en ære i hver uge at aflevere noget, vi havde skrevet om vores emne. Vi drøftede centrale punkter og fik individuelle kommentarer til det, vi havde skrevet.

Mit mål var at skrive om Thues korte levetid og om hverdagen for ganske almindelige mennesker under besættelsen.

Ved kursets afslutning var jeg langt fra færdig, men jeg kunne stadig kontakte Morten Mortensen og få ham til at kommentere det, jeg fik skrevet, efterhånden som jeg fandt nye oplysninger. Dem fik jeg bl.a. ved at skrive eller ringe til personer, som jeg formodede kunne hjælpe mig. Det førte til mange besøg og interviews. Enkelte gav mig som svar, at de ikke ønskede at tale om den tid. Til et af mine emner satte jeg en annonce i et fagblad og fik mange skriftlige svar og telefonopringninger. Min arbejdstitel var: »Thue og hans tid«.

Fremstillingen bygger fortrinsvis på erindringer, uudgivet arkivmateriale, breve og avisstof. Jeg lover ikke, at min beskrivelse er helt historisk korrekt med hensyn til episoder, navne, datoer m.m., men jeg har forsøgt at skrive ærligt og redeligt om en tid, hvor meget var anderledes.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Byhistorisk Arkiv ved arkivleder Jørgen Dieckmann Rasmussen for den uvurderlige hjælp, der er ydet mig og for antagelsen af mit manuskript til udgivelse.

Især skal arkivar Morten Mortensen have en stor tak for råd og vejledning undervejs, for kritisk gennemlæsning og nu til sidst for en nødvendig omredigering af hele manuskriptet. Det blev et større arbejde end forventet på grund af min utraditionelle arbejdsproces. Tak for utallige arbejdstimer brugt på »Thue og hans tid«.

Jeg takker også min søster Lise for rådgivning undervejs og især for udarbejdelsen af navneregisteret og stedregisteret. Ligeledes vil jeg gerne takke de ca. 40 personer, som jeg har talt eller korresponderet med. De har givet mig uvurderlige oplysninger og ind imellem en velment kritik. Det er mig ikke muligt at nævne hvad hver enkelt har ydet, derfor: Ingen nævnt, ingen glemt.

Hjertelig tak også til Velux Fonden af 1981, Fonden af 29. december 1967, Skads Herreds Brandkasses Fond, Dansk Lokalhistorisk Forening, Ribe Amts Undervisnings- og Kulturudvalg, Ribe Kommunes Skole- og Kulturudvalg, og Den Danske Bank, Centerfilial Esbjerg, der har ydet økonomisk støtte og dermed været med til at gøre udgivelsen mulig.

Esbjerg i julen 1991
Dorthe Petersen