INDKØBSKURV
Antal: 0
DKK: DKK 0,00

Købmand i Bryndum

Varenummer: 163

Beskrivelse:

Købmand i Bryndum

 

Købmand i Bryndum er Laurits Schmidt Christensens fortælling om familiens købmandsbutik i Bryndum, fra forældrene åbnede den i 1931, og til den lukkede i 2002. 

Det er en rejse i tid, hvor dagligvarer fra sukker til sirup blev solgt i løs vægt og leveret til kundernes dør, hvis det var deres ønske. Købmanden skulle være udfarende, initiativrig, venlig og have sans for service. Når han nu alligevel skulle til byen og aflevere ugens indsamlede æg, kunne han lige så godt tage et par sorte sko størrelse 45 med tilbage til landmanden, som ikke selv havde tid til at tage til bys, men stod og manglede pæne, sorte sko til en fest i forsamlingshuset. Som "general store" førte købmanden alt, han kunne tænke sig, der ville blive efterspørgsel efter: Grimer, skovle, vinduesglas, maling samt forskellige kemikalier, der ville få miljømyndighederne til at gyse i dag. Blev der disponeret lidt forkert, spillede det ikke den store rolle, for et restlager af f.eks. gummisko kunne bare sælges næste år. De ville stadig være moderne. 

Tidsrejsen slutter, hvor kunderne på grund af egne biler og arbejde inde i byen ikke længere havde samme behov for service som før. De havde fået egen telefon, hentede deres medicin på apoteket  og ville selv prøve deres nye sko. Dagligvarerne skulle stadig være af god kvalitet, men frem for alt billige, og på vej hjem fra arbejde passerede de den ene discountbutik efter den anden med de gængse dagligvarer til dumpingpriser, som den mere traditionelle købmand vanskeligt kunne konkurrere med trods paller med mel, gryn og vaskepulver som slagtilbud i butikken. En epoke var slut. 

Købmand i Bryndum er dog også fortællingen om en landsby og dens beboere. I det lille samfund kendte alle hinanden, og der var plads til særlinge og specielle eksistenser, som satte deres præg på lokalmiljøet.

Produktinfo:
Titel: Købmand i Bryndum
Forfatter: Laurits Schmidt Christensen
Redigeret af: Peter Bak, K. A. Gorritzen og Jørgen Diekmann Rasmussen
Forsidefoto: Købmand Arthur Emil Schmidt Christensen i sin nyåbnede butik
Udgivet af: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Serie: Skriftrække B nr. 49
Udgivelsesår: 2012
Tryk: GP-Tryk A/S
Layout: Kiva Grafisk, Esbjerg
Format: Ill. indb. (21,5 x 30,2 x 1,1 cm)
Sideantal: 80
Vægt: 636 g
Pris: 128 kr.
Oplag: 600 eksemplarer
ISBN: 978-87-89085-49-4
ISSN: 0902-3925
Udgivet med støtte fra: Bente Klercke Fonden, Kjems Fonden, Skads m.fl. Herreders Brandkasses Fond, Sydvestjysk Samfund og Sydbank
DKK 128,00
Leveringsbetingelser

Lager status:
49 stk. på lager.49 stk. på lager.
636 gr. Varenummer: 163
KONTAKT
Esbjerg Byhistoriske Arkiv - Torvegade 47 - 6700 Esbjerg - Telefon 76 16 39 00 - CVR 29189803
ÅBNINGSTIDER
Man.-ons. 10-16.00
Torsdag 10-17.00
Fredag 10-13.30
Klik her for vores mobilside