INDKØBSKURV
Antal: 0
DKK: DKK 0,00

Billet til SESFs søndagstur til Kongernes Jelling og Stormlunds Samling

Varenummer: 625

Beskrivelse:

Dette års forårstur omfatter to interessante besøg, begge på Vejlekanten. Det ene er Kongernes Jelling, det andet Stormlunds Samling i Hornstrup Mølleby. Af praktiske grunde vil gruppen på dele af turen blive delt i to, men alle får det samme at se og høre.

Oplevelsescenter Kongernes Jelling er en afdeling under Nationalmuseet. Kongernes Jelling er optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1994. Besøget vil blive indledt med en guidet rundvisning, og der vil blive tid til at udforske såvel oplevelsescentret, de kendte runesten som området omkring Jelling Kirke.

Det andet besøg er hos Stormlunds Samling i Hornstrup Mølleby. Her vil vi også få en kyndig rundvisning af ejeren Anton Stormlund. Samlingen, der har været i drift siden 1995, omfatter antikke, videnskabelige instrumenter. F.eks. telegrafer og elektriske måleinstrumenter, modeller af dampmaskiner samt Danmarks eneste bevarede kinoorgel, der rummer omkring 1.000 piber samt et antal xylofoner. Luften til piberne leveres af en 7,5 HK elmotor. Anton Stormlund vil demonstrere orglet under besøget.

Tid: Søndag den 30. april 2017 (Afgang fra Museumspladsen kl. 8.40, forventet hjemkomst kl. 17.40)

Pris: 400 kr. for medlemmer af SESF - 450 kr. for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer bustransport, entreer og guidninger samt sandwich til frokost.

Se det detaljerede program for søndagsturen i PDF-format her.

Print/afhentning af billet:
Når du har gennemført et billetkøb i Esbjerg Byhistoriske Arkivs webshop, vil du modtage en ordrebekræftelse på den oplyste e-mail-adresse. Ordrebekræftelsen er din billet til arrangementet, som blot skal printes og medbringes til arrangementet. Fremvisning af ordrebekræftelse på eks. smartphone eller tavlecomputer vil ligeledes blive godtaget.

Du kan også afhente billetten/billetterne i Esbjerg Byhistoriske Arkivs læsesal, Torvegade 47, hvis du ikke selv har mulighed for at printe eller fremvise ordrebekræftelsen.

DKK 450,00
Leveringsbetingelser

Lager status:
2 stk. på lager.2 stk. på lager.
Varenummer: 625

 
KONTAKT
Esbjerg Byhistoriske Arkiv - Torvegade 47 - 6700 Esbjerg - Telefon 76 16 39 00 - CVR 29189803
ÅBNINGSTIDER
Man.-ons. 10-16.00
Torsdag 10-17.00
Fredag 10-13.30
Klik her for vores mobilside