INDKØBSKURV
Antal: 0
DKK: DKK 0,00

Billet til Da Golfvej lå i Østerbyen - den 27. oktober 2019

Varenummer: 664

Beskrivelse:

Søndagsmatiné: Da Golfvej lå i Østerbyen

Ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Tid: Søndag den 27. oktober kl. 14.00-ca. 16.00
Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Entre: 50,00 kr. pr. person. Da interessen forventes at være stor til dette foredrag, sælges der billetter til arrangementet efter først-til-mølle-princippet. Der udbydes 70 billetter i alt. Billetsalget begynder tirsdag den 13. august kl. 10.00 i læsesalen og webshoppen. Evt. resterende billetter sælges ved indgangen på foredragsdagen.

Man nyder solen og en god frokost ved Esbjerg Golfklubs første klubhus. Huset lå på Golfvej i Gammelby, det nuværende Ingemanns Allé. Klubhuset blev indviet 2. marts 1921 og fraflyttet efter sæsonen 1944.
Foto: EBA 55073-070.

Selvom Esbjergs historie er kort, rummer den mange forandringer. Det gælder ikke mindst Østerbyen, som efter en stille begyndelse i dag fremstår som en levende bydel med mange boliger og boligformer. Mange forhold har påvirket området - den korte afstand til havet betød frem til ca. 1935 mange oversvømmelser,
som den øvrige by også fik at mærke, når f.eks. gasværket blev sat under vand. Esbjergs stærke afholdsbevægelse udstykkede 70 tdr. land til kolonihaver, hvor nogle af områdets ældste villaer findes i dag, og så havde kvarteret mange og store arbejdspladser, bl.a. teglværker, tobaksfabrik, slagterier og en møbelfabrik. Af rekreative tilbud var der blandt andet en golfbane, hvor Esbjerg Golfklub blev grundlagt, og som gav navn til Golfvej – gaden vi i dag kender som Ingemanns Allé. Det er noget af alt dette, eftermiddagens foredrag handler om, og det er ledsaget af billeder


Print/afhentning af billet:
Når du har gennemført et billetkøb i Esbjerg Byhistoriske Arkivs webshop, vil du modtage en ordrebekræftelse på den oplyste e-mail-adresse. Ordrebekræftelsen er din billet til arrangementet, som blot skal printes og medbringes til arrangementet. Fremvisning af ordrebekræftelse på eks. smartphone eller tablet vil ligeledes blive godtaget.

Du kan også afhente billetten/billetterne i Esbjerg Byhistoriske Arkivs læsesal, Torvegade 47, hvis du ikke selv har mulighed for at printe eller fremvise ordrebekræftelsen.

DKK 50,00
Leveringsbetingelser

Lager status:
14 stk. på lager.14 stk. på lager.
Varenummer: 664

 
KONTAKT
Esbjerg Byhistoriske Arkiv - Torvegade 47 - 6700 Esbjerg - Telefon 76 16 39 00 - CVR 29189803
ÅBNINGSTIDER
Man.-ons. 10-16.00
Torsdag 10-17.00
Fredag 10-13.30
Klik her for vores mobilside